DE 3 SPØRGSMÅL, DU ALTID BØR STILLE TIL SIDST I DINE TERAPISAMTALER

by Rikke Kjelgaard

DE 3 SPØRGSMÅL, DU ALTID BØR STILLE TIL SIDST I DINE TERAPISAMTALER

Lad os bytte lidt runt på rollerne her.

Forestil dig, for et øjeblik, at du selv sad i patientstolen.

Forestil dig, at du sad foran din terapeut og fortalte om alt det, der gør ondt i livet.

Og efter 45 minutter så lukkes samtalen ved at terapeuten siger:

“Nå…Tiden er desværre gået… Men vi ses igen i næste uge, ik’?”

Din terapeut kan altså stoppe efter tre kvarter alt imens DU er nødt til at leve videre i det ubehag, som du jo så gerne vil ud af.

Du føler dig måske afskåret. Måske føler du dig afvist.

Tiden er imidlertid ude.

To be continued…

Sådan afslutter du dine ACT samtaler

Jeg møder SÅ mange behandlere, der til tider overraskes lidt af, at tiden pludselig er gået, og som nogle gange kommer til at afslutte samtalen lidt kejtet og/eller forhastet, fordi tiden simpelthen løb fra én.

Har du en struktur for, hvordan dine terapisamtaler rundes af?

 

 

En af de (mange) aha-oplevelser jeg selv har haft til et kursus i ACT, er måden man afslutter sine samtaler på, når man bruger metoden som kaldes Focused ACT (FACT).

Her er afslutningen af samtalen en del af selve forandringssnakken.

Det betyder, at man relativt tidligt i samtalen runder af. Og det gør man på en helt særlig måde. En måde hvorpå man kultiverer en forandring.

På den måde får patienten også en oplevelse af, at afslutningen ikke blev forhastet.

Der kan sagtens være mere, vi skal tale om. Men for nu har vi fokuseret samtalen og arbejder målrettet mod at hjælpe patienten tættere på det liv, hun ønsker at leve.

HER ER DE 3 SPØRGSMÅL, DU ALTID BØR STILLE TIL SIDST I DINE TERAPISAMTALER:

#1: Hvor hjælpsom var dagens samtale for dig fra 1-10?

Her får vi masser af information.

Hvis patienten oplever, at det vi gør ikke er hjælpsomt, så gives vi i hver samtale mulighed for at justere og kalibrere vores teknikker.

Vi får mulighed for at spørge ind til, hvad der så vil være mere hjælpsomt for hende.

Vi får også mulighed for at se på, hvad der så er hjælpsomt for hende.

Og hvis vi stiller dette spørgsmål i det 44. minut, så når vi ikke at tale om dette.

Personligt afrunder jeg som regel ca. 15 minutter før, at samtalen reelt slutter.

#2: Fra 1-10: hvor sandsynligt er det, at du faktisk gør det, vi besluttede at du skulle gå hjem og gøre?

Hvis “hjemmeopgaven” (som jeg ALDRIG kalder for hjemmeopgave, men for et “eksperiment”) er alt for svær eller for let, så mindsker sandsynligheden for, at patienten faktiskt gør det.

Vi får altså mulighed for at tale om, hvordan vi kan øge sandsynligheden for, at hun gør det, hun satte sig for. Hvad og hvem kan hjælpe hende? Skal eksperimentet nedbrydes til delmål som er mere overskuelige?

Eller skal vi finde på noget andet?

Gå målrettet mod et liv i mening og vitalitet OG vær fleksibel i måderne, du kommer derhen på.

#3: Hvor lang tid har du brug for, for at gøre denne forandring? Hvornår skal vi så ses igen?

Dette spørgsmål har været en game-changer for mig i min egen praksis.

Før fik man en tid hos mig fordi det var tirsdag, og fordi jeg havde tid en tirsdag.

Idag spørger jeg mine patienter, hvor lang tid de skal bruge og giver dem en tid ud fra hvad vi taler om her.

Det betyder, at der er en forventning om, at mine patienter gør en forandring.

Det betyder også, at min kalender er fleksibel.

Måske er du i en sammenhæng, hvor dette ikke er muligt på grund af en organisatorisk struktur.

Men stil alligevel spørgsmålet.

Hvis ikke du kan være fleksibel i forhold til hvornår du giver patienten en ny tid, så prøv alligevel at tale om, hvor meget hun har nået til på tirsdag, når I skal ses igen.

Sådan afslutter du dine ACT samtaler.

Rigtig god fornøjelse!

Rikke-signatur-sort.png
Del på facebook
DEL
Del på twitter
DEL
Del på linkedin
DEL
Del på pinterest
PIN
Del på email
EMAIL

Er du behandler og vil lære mere om Acceptance and Commitment Therapy

Rikke Kjelgaard - foredragsholder og ekspert i ACT