FRA SUR, STRESSET OG (PÅ VEJ TIL) SYGEMELDT: SÅDAN VENDTE MARIANNE SKUDEN

 

Marianne Damtoft - glad kunde hos ACT Danmark

Mød Marianne.

Marianne Damtoft.

Hun er sådan en gæv jyde, som jeg bare ikke KAN lade være med at knuseelske <3

Marianne er afdelingsleder på Hobro Efterskole.

Og det er et job, som mildest talt er krævende.

Hør her:

I mit arbejde stod jeg ofte med medarbejderes frustrationer over ikke at føle de slog til i det ofte tunge og svære arbejde med at få så mange elever som muligt til at opnå de krævede karakterer for at komme videre i uddannelsessystemet.

Jeg stod dagligt med dybt frustrerede elever, der ikke oplevede sig som gode nok til at nå de mål de gerne ville.

Jeg stod med vrede og frustrerede forældre, der havde kæmpet og forsøgt alt igennem mange år, uden at nå nogen vegne.

Marianne blev træt.

Meget træt.

Og frustreret.

Jobbet virkede svært og uoverskueligt.

Marianne begyndte at udruste sig med et skjold mod frustrationer og følelsesudbrud for at passe på sig selv.

Fuldt forståeligt.

Og knap så anvendeligt.

For Marianne endte med at være sur, stresset og på vej til at blive sygemeldt.

I foråret 2017 hopper Marianne med på mit introduktionskursus i ACT.

Hendes ønske er at lære lidt om en metode, som hun eventuelt kan bruge i arbejdet med eleverne.

Men kurset gør meget mere for hende, end det hun lige havde forventet:

I mit møde med ACT lærte jeg at træde et skridt tilbage og se på min egen adfærd, og dernæst opnå indsigt til at ændre min adfærd fra at være hård og ufølsom og handlingsorienteret mod at blive mere lyttende og værdiorienteret i mit arbejde.

Hvis det jeg kræver af mine medarbejdere, elever eller familie ikke opleves som værdifuldt for dem, så kommer vi aldrig i mål med opgaverne.

Så hvad er det den enkelte gerne vil opnå, og hvad skal der til for at opnå det, på trods af ordblindhed og svære faglige udfordringer?

Når vi har det afklaret kan vi sammen forsøge at nå et værdifuldt liv.

Marianne forstod, at forandringen startede i hende.

Og hun lærte at navigere hen imod et værdifuldt liv (for sig selv, for medarbejderne, for eleverne og for deres forældre) istedet for væk fra frustrationer, udfordringer og barrierer.

Gennem to dage i København arbejdede Marianne og de øvrige kursusdeltagere modigt og engageret med alt det, som var svært og med alt det, som var vigtigt.

Kom igang med ACT” kurset er nemlig ikke præsentationen af en model. For det kan man jo bare læse sig til.

Det er en serie af oplevelser af modellen. Indefra og ud.

Vi sætter os sammen og kigger på vores egne drømme, længsler, forhindringer, barrierer, strategier (virksomme som uvirksomme) og bruger øvelser og metaforer i forhold til egne udfordringer.

Det betyder, at når man går tilbage til sit arbejde, så kan man modellen. Og man har prøvet at sidde i “klientens hede stol”.

Og DET battede for Marianne.

Hun besluttede at bruge ACT.

ACT i forhold til sit eget liv.

I forhold til medarbejderne.

I forhold til eleverne.

I forhold til forældrene.

Det er blevet hendes måde at være på.

Jeg bruger nu ACT dagligt i mit arbejde som leder, lærer og medmenneske.

I praksis på efterskolen betyder det en mulighed for eleverne at deltage i et samtaleforløb med mig, om at ændre adfærd for at komme i mål med det der er et godt og værdifuldt liv for dem.

I undervisningen bruger jeg ACT hele tiden, da der jo er et kæmpe motivationsarbejde i at undervise især unge med faglige udfordringer.

De skal IKKE øve sig hver dag for min skyld men for at komme derhen i livet, hvor de ønsker sig at være.

Man kan vel egentlig godt sige, at ACT ændrede mit liv på et særdeles vigtigt tidspunkt, der nok over tid ellers var endt med sygemelding og stress.

Marianne er blevet så bidt af modellen, at hun efterfølgende har taget en lang række kurser hos mig.

Og idag er hun knivskarp.

Og det er hun af tre grunde:

 

  • hun er modig (hun har lært at gøre det der skal til, selvom det føles ubehageligt)

  • hun handler på sine værdier (som hun har lært at formulere, konkretisere og operationalisere)

  • hun øver sig hver eneste dag

 

Fra sur, stresset og (næsten) sygemeldt til et stærkt, sejt, medfølende menneske med overskud, mod og retning.

(Jeg kniber en lille tåre her).

Marianne kunne.

Og du kan også.

Vil du med på kurset, der kan blive starten på DIN store forandring?

 

Rejsen starter her >

TILBAGE TIL BLOGGEN